Smerter i bagfoden/hælen

Hælsmerter kan være meget andet end en hælspore

Smerter i hælpuden
Hælbenet er beskyttet af en helt unik trædepude, som kan absorbere meget store tryk. Alligevel kan hælpuden blive irriteret ved overbelastning. Særligt hyperpronation i bagfoden kombineret med overvægt kan give meget langvarige smerter. Hælpuden forskydes ud til siden, og hælbenet og sensitive nerver kan blive klemt. Tilstanden kan være svær at behandle, men korrektion af hælpuden med sportstape virker aflastende, så længe tapen er på.

Hælspore
Hælspore er en spids forkalkning omkring svangsenens tilhæftning på hælbenet. Mange bruger fejlagtigt udtrykket om alle smerter i hælregionen. Smerter fra en hælspore sidder meget lokalt på indersiden, fremme under hælen, hvor trykket fra hvert eneste skridt rammer den spidse forkalkning og kan give smerte.

I flere tilfælde har det vist sig, at hælsporer kan være tilstede, uden at det behøver at gøre ondt i hælen. Selvom røntgenbillede eller scanning afslører en hæspore, behøver det altså ikke at være den, der er problemet.

Læs om hælsmerter hos børn

fascitis plantaris 2.jpgSvangsenebetændelse
Facitis Plantaris er en betændelsestilstand i svangsenen ved tilhæftningen ved hælbenet, men uden en egentlig forkalkning. Smerterne er typisk at finde på indersiden af hælen (som vist på billedet til højre), der hvor svangsenen hæfter på hælbenet. Facitis plantaris kan være svær at behandle, men vi har fine resultater her på klinikken. Hvis du har ondt i området ved det røde kryds på illustrationen, har vi udviklet en behandlingsform, som kan hjælpe dig af med smerten.

Du er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.

 

 

Har du brug for behandling eller rådgivning?

>> BOOK DIN KONSULTATION HER

Find info om behandling og priser her