Foden

Foden er en kompliceret konstruktion, som danner fundament for hele kroppen, og som ændrer sin form igennem livet.

_MG_5165

Almindelige løbeskader i foden

Løbeskader i foden er mest almindelige i regionen omkring hælen og forfoden, og det er ikke unormalt at have ondt i hælen efter løb. Du har måske hørt om hælspore, achillessenebetændelse, nedsunken forfod og svangsenebetændelse. Ubalance i foden kan også være årsag til udvikling af løbeskader i knæ, skinneben, hofte og ryg.

Foden danner platform og fundament for hele kroppen og er opbygget af en speciel konstruktion af knogler, ledbånd, muskler, sener, nerver og støddæmpende fedtvæv. Og selvom fodens 26 knogler tilsammen kun vejer knapt 100 g, så tåler foden en enorm belastning.

Et helt unikt affjedringssystem
Fodens evne til at tolerere stor belastning ligger hovedsageligt i fodbuerne. Fodbuerne består af en længdegående bue på indersiden af foden og en tværgående bue, der ligger lige bag forfodens trædepuder. Disse broforbindelser kan absorbere meget stor vægt og danner sammen med vores trædepuder grundlaget for et helt unikt affjedringssystem.

Hele 20 muskler arbejder sammen om at styre fodens bevægelser. På undersiden af foden, fra hæl til forfod, ligger desuden en kraftig svangsene, som har stor betydning for affjedring. Senens allervigtigste funktion er at opspænde fodbuerne og stivgøre foden, når der gøres klar til afsæt.

Under gang sker hele fodafviklingen fra hællanding til fodafsæt på kun et halvt sekund, og i løb er kontaktfasen med underlagen endnu mere kortvarig – blot 1/5 sekund.

Netop hastigheden i fodafviklingen stiller enorme krav til styring og koordination af foden. Og fungerer enkelte eller flere enheder ikke optimalt, kan selv en lille fejlstilling i foden være årsag til udvikling af løbeskader i underben, knæ, hofte og ryg.

Smerter i forfoden

_MG_5207

Nedsunken forfod er en hyppig årsag til smerter hos løbere

Hallux Valgus er betegnelsen for en skæv storetå som er vinklet ind mod 2. tåen. Knækket er i storetåens grundled og medfører ofte en betændelsesreaktion, med fortykkelse og hævelse af huden omkring leddet samt evt. irritation af leddets slimsæk til følge. Hallux valgus er ofte forbundet med nedsunken forfod.

Røntgen kan ikke afsløre stressfraktur i det tidlige stadie. En knoglescintigrafi, hvor der indsprøjtes kontrastvæske, er en mere sikker metode, men ventetiden på sygehusene kan være lang.

Forstuvninger af anklen kan forekomme hos langdistanceløbere, især under løbeture på den ujævne skovbund. Løbeskader i anklen hører dog ikke til de mest almindelige.

Læs mere om: