fbpx

Knæet

De fleste mennesker vil på et eller andet tidspunkt i sit liv opleve smerter i knæet. Knæsmerterne kan fremprovokere stor irritation og pine for dig, som er ramt.

Smerterne kan skyldes:

  • Overbelastninger
  • Slitage
  • Gigtsygdomme
  • Skader

Bliv klogere på dine knæsmerter og få hjælp til at slippe af dem.

_MG_5318

Smerter foran i knæet

_MG_5276

Smerter bag på knæet

 

pexels-cottonbro-4761799

Smerter på yder- og indersiden af knæet

 

Mulige årsager til smerter foran i knæet

Forrest i knæleddet
Smerter forrest i knæleddet er ofte forbundet med ledfladerne mellem knæskallen og lårbenet. Smerterne kan opstå som følge af et ulige træk fra den 4-hovedet lårmuskel (quadriceps) ned over knæskallen og heraf fejlsporing af knæskallens ledflader ind mod lårbenet. Springsenen
Overbelastning af springsenen (patellasenen) under knæskallen betegnes ofte som et springerknæ. Ved gentagne hop/spring kan senen blive betændt og irritabel. Samtidig kan der opstå små overrivninger af senevævet, der forvolder hævelse og smerte. Under senen ligger der desuden en slimsæk (bursa subpatellaris), som kan blive væskefyldt og irriteret. Overbelastning i springsenen opstår i langt de fleste tilfælde af mange kilometer og ikke i så stor grad af højt løbetempo.
Hvis du har en hul svang (høj vrist) uden evne til at fjedre, så kan det øge belastningen på springsenen. Slidgigt
Slidgigt (arthrose) i knæet kan opstå både på bagsiden af knæskallen og på lårbensknoglen. Slidgigt opstår, når brusken over tid bliver mere eller mindre tyndslidt, og tilstanden kan være meget smertefuld. Den slidte ledbrusk kan ikke gendannes og tilstanden er varig.

Ved at begrænse stødpåvirkningerne i knæene ved korrekte sko, underlag og løbestil kan løb i mange tilfælde udføres uden smerte.

Over knæskallen
Smerter lige over knæskallen stammer ofte fra en stor slimsæk (bursa præpatellaris), der kan hæve op ved overbelastning. Løbestil og knæsmerter
Din løbestil kan være medvirkende årsag til at du støder dine knæ for meget. For stejl hællanding for langt foran kroppens centrum påfører knæene unødvendigt store stødpåvirkninger. Dette kan rettes i din løbestil, men kræver at du får den rigtige instruktion. _MG_5280

Mulige årsager til smerter bag på knæet

Hasemusklerne
Hasemusklerne udspringer fra sædeknuden og hæfter bag på knæet. Ved manglende styrke og udholdenhed i hasemusklerne eller ved løb i højt tempo, hvor hasemusklerne skal styre underbenet i landingen, kan der opstå overbelastning. Ligeledes kan der opstå overbelastning ved løb i stejle bakker, hvor hasemusklerne belastes ekstra voldsomt.

Hvis tyngdepunket ligger for langt fremme, fordi overkroppen falder for meget forover, vil hasemusklerne arbejde ekstra for at bremse fremfaldet, hvilket øger stresset i muskulaturen.

Hasemusklerne er med til at styre rotationen i underbenet, og ved for kraftig rotation som oftest skyldes hyperpronation i foden kan hasemusklerne blive overbelastede.

Ischiasnerven
Ischiasnerven, der stammer fra lænden, kan udløse smerter i knæhasen. Nerven hæfter bag på knæet, og dette område kan blive irriteret ved for meget stræk på nerven. Problemet kan være udløst fra ryggen. Lægmusklerne
Lægmusklerne udspringer på den nedre del af lårbenet og er sammen med hasemusklerne med til at sikre, at knæet ikke overstrækkes. Når tyngdepunktet i overkroppen flyttes for langt fremover, kan lægmuskulaturen overbelastes. _MG_5313

Mulige årsager til smerter på yder- og indersiden af knæet

Det såkaldte løberknæ
Fra hoften og ballen dannes en stor, bred sene (tractus iliotibialis), som løber ned over ydersiden af låret og hæfter på ydersiden af knæet. Der, hvor senen hæfter, kan den blive irriteret pga. af gentagne friktioner. Dette kaldes et løberknæ.

Mangler senen smidighed, kan det fremprovokere irritation og smerte, der hvor senen hæfter. Er hoftemuskulaturen svag, er der tendens til hyperpronation i foden, eller mangler foden fjedring, kan der udvikles et løberknæ.

Smerter på indersiden af knæet
Indersiden af knæet holdes stabilt af et sideledbånd samt af tre muskler, der hæfter under knæet på indersiden af skinnebenet (pes anserinus).

Fodens og knæets stilling kan overbelaste både senerne og en lille slimsæk. Sådan en irritation på indersiden ses hyppigere hos kvinder end hos mænd.

Læs mere om: